Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Reduktion af palle- og stykgodsprodukter

Får svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med PostNords reduktion af palle- og stykgodsprodukter.

Vi reducerer udbuddet af produkter på paller og stykgods, kurer, InNight Next Day samt part & full load. Aktiviteterne ophører ved udgangen af juni. PostNord fortsætter disse aktiviteter uændret i Sverige, Norge og Finland.

Ovenstående betyder, at alle aftaler gældende for produkterne; paller og stykgods, kurer, InNight Next Day samt part & full load er opsagt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er sidste distributionsdag?

Sidste dag for indlevering og opsamling, af opsagte produkter er onsdag d. 26. juni, til distribution torsdag d. 27. juni. Der vil ikke ske opsamling af de opsagte produkter efter onsdag d. 26. juni.

InNight Pre 7 er ikke omfattet af reduktionen i PostNord Logistics A/S.  

Får beslutningen om reduktion i PostNord Logistics A/S betydning for min pakke/brevaftale herunder jeres generelle serviceniveau?

Nej. Beslutningen om at reducere aktiviteterne i PostNord Logistics A/S vil udelukkende berøre produkter udbudt af PostNord Logistics A/S. Det vil sige, at PostNords øvrige produkter og services ikke påvirkes, og I kan fortsat sende breve og pakker med PostNord nationalt og internationalt.

Er tingene uændret frem til 30. juni?

Vi vil opretholde den normale drift indtil d. 27. juni, som er sidste distributionsdag. Der vil ikke ske opsamling af de opsagte produkter efter onsdag d. 26. juni.

Hvorfor har I truffet beslutning om at reducere aktiviteterne i PostNord Logistics?

Vi har lagt en klar ambition for PostNord: Vi skal være den foretrukne pakkeleverandør i Norden. Som led i strategien for fremtidens PostNord fokuserer vi derfor forretningen yderligere, så vores fokus i endnu højere grad bliver at styrke vores position som markedsledende indenfor pakker.

Hvad skal der ske med pakker på paller til Norden (eksport)? Bliver de aftaler også opsagt?

Nej – alle aktiviteter i vores pakkeforretning fortsætter - helt som du kender det fra i dag. Alle vores pakker er på en lastebærer (bur eller palle), og det vil de også være fremover.