Posten og de nyeste transportmidler

I regn og slud skal posten ud – og helt fra begyndelsen, har det været med de nyeste transportmidler, som man kunne opdrive. Behovet for hurtigere, mere rentable og driftsikre udbringningsnetværk, har drevet postens innovative tilgang mod en state of the art inden for transport. Alt sammen for at vi mennesker kunne få lov at føre en samtale med dem, der betød noget for os.

Cyklen – en evergreen!

De første cykelbude cyklede ud med post til danskerne i 1894. Cyklerne var tidligt en stor succes og i første omgang fik landpostbudene lov at bruge cykel for egen regning. De første tjenestecykler blev indkøbt fire år efter i 1898 og i 1919 blev det obligatorisk for landspostbudene at benytte cykel til udbringningen.

I 2024 cykler der hver dag mere end 400 post- og pakkebude rundt i Danmark og uddeler halvdelen af alle danske breve og rigtig mange pakker med pedalkraft. PostNords cykelbude er 100 % emissionsfrie og cykler på certificeret strøm på el-cyklerne. Hvert år cykler PostNords bude 2,4 millioner kilometer. Det er næsten 60 gange rundt om jorden!

Diligencer og Kugleposten

Omkring år 1800 købte postvæsenet sin første diligence i Amerika til brug på ruten København-Helsingør og i 1834 blev diligencerne indført i større tal. Det er sjovt at forestille sig, hvordan cowboyfilmenes lærredsoverdækkede, hestevogne har kørt rundt og spredt western-stemning i Nordsjælland. I 1912 var bilerne i gang med at tage over og postdiligencen kørte sin sidste tur.

I forlængelse af diligencerne udviklede postvæsenet ”Kugleposten”, der rullede ud på de danske landeveje i 1815. Den kom til verden som resultat af en del forsøg på at udvikle et køretøj til fremførsel af breve og aviser mellem København og Hamborg. Mængden af post var vokset hurtigt, og der kom efterhånden flere klager over såvel forsinkelser som postens behandling.

Generalpostdirektionen stillede tre hovedkrav til det nye design. For det første skulle vognen være så let som muligt. For det andet skulle brevene sikres mod beskadigelse af regn. Og for det tredje skulle det gøres umuligt for postillonen at medtage rejsende. Postvæsenet havde tidligere også fragtet mennesker, men for at sikre rettidigheden måtte man forhindre postillonerne i at samle passagerer op undervejs.

Det første postdampskib og postvæsenets færgerier

Storebæltsoverfarten havde fra Klingenbergs tid været betjent af små hurtige postbåde, men i 1828 blev det første dampskib sat ind på ruten. Postvæsenet havde fra 1807 fået det statslige tilsyn med samtlige færgerier og stod selv for driften af en række statslige postdampere. Staten ydede ofte tilskud til urentable færgerier, men blev en vigtig overfart forsømt, måtte postvæsenet overtage den. Således havde postvæsenet en del færgerier og det sidste der blev afhændet, var Fanø-Esbjerg i 1977 til DSB.

Jernbanen indvies og ”Bureauvognene” buldrer afsted

Den første jernbanestrækning blev indviet i 1847 og ifølge jernbanens koncession kunne postvæsenet gratis sende breve og aviser med togene. Toget var en succes og allerede i 1856 indsatte man såkaldte ”Bureauvogne”. Indtil da var det med passagertog man befordrede posten, og da de kun kørte om dagen blev forsendelsestiden for lang imellem landets forskellige egne.

I 1927 blev der indsat natposttog fra København og de jyske banestrækninger, hvor man sorterede posten undervejs i bureauvognene. Omlægningen af en stor del af transporten fra jernbane til bil betød, at antallet af bureauer i togene faldt fra 132 i 1970 til 71 i 1975.

Postcentrenes effektive massesortering og OCR-maskiner, der kunne genkende skrift og dermed hjælpe med sorteringen, gav det sidste stød til Bureautjenesten og 2.juni 1997 kørte det sidste tog med sortering på strækningen til Fredericia.

Postbilen – elbilen er ældre end du tror!

I starten af 1900-tallet blev der indkøbt adskillige nye biler til at hjælpe med de støt stigende brevmængder. Den første postbil var en franskproduceret Berliet, som blev taget i brug i 1908. Hvad mange imidlertid ikke er klar over er, at elbilen allerede dengang var ganske udbredt og et reelt alternativ til benzinbilerne. Posten har altid været langt fremme, når det kom til implementeringen af ny teknologi og elbilerne var altså ingen undtagelse. Der skulle dog gå lidt over 100 år, før elbilerne igen gjorde deres indtog i pakke- og postomdelingen, da PostNord i 2013 bestilte 50 elektriske, mellemstore Mercedes-Benz-varevogne af modellen Vito E-Cell. Dengang var det et af de største elbilsindkøb i Danmark nogensinde.

Motorcykel

I 1907 blev der på finansloven for de kommende år optaget en post på 1.100 kroner, til etableringen af motorcykelforbindelse fra Hovedbanegården til Amagerbro – nærmere bestemt, Amagerbanens station. De nye motorcykler skulle forbinde de tog, der kørte med post på Amagerbanen, med togene, der kørte posten ud til resten af landet fra Hovedbanegården. Den første postmotorcykel lignede mere en cykel end det, vi forbinder med en motorcykel i dag, og havde påmonteret sidevogn med en kasse til brevene.

Postflyvninger

Før den første officielle postflyvning var der flere flyvninger, som udbragte post. Det var dog mest i reklameøjemed og den første danske postflyvning, regnes derfor for at være den, der blev arrangeret af Middelfart Avis i 1911. Flyet fløj fra Middelfart til Fredericia, hvor maskinen ikke landede, men nedkastede 150 postkort og 25 aviser. De 150 postkort blev efter landingen bragt til Fredericia Postkontor og afstemplet. Det var dog kun to aviser, der landede i læsbar tilstand, så den kommercielle værdi af flyvningen er afgjort til diskussion.

Under 1. Verdenskrig, var forsøgene med postflyvninger gået i stå. Derfor fandt den første officielle postflyvning sted mellem København og Stege i 1919. Krigen havde accelereret udviklingen af flyteknologi siden Middelfart Avis reklamestunt og allerede året efter åbnede den første luftpostrute København-Malmø-Warnemünde i Tyskland, hvorfra posten kunne flyves direkte videre til Berlin. I 1936 blev de første regelmæssige indenrigsflyvninger iværksat og så tog udviklingen fart med blandt andet natpostflyvninger.

400 år med post

Et samlet PostNord opstår

At skrive en historisk opsummering af en virksomhed i rivende udvikling er en svær opgave. For hvad bringer fremtiden? Og i hvilket lys stiller den de valg, vi tog i dag? Det er der som bekendt ingen, der ved. Men for PostNord bringer den forhåbentlig masser af pakker, søde, stabile pakkebude og en bæredygtig forretning, der sætter mennesker, miljø og klima først, så vi også kan bringe pakker ud til danskerne de næste 400 år.

Læs mere

Historiens vingesus

Gennem 400 år har posten hjulpet danskerne med at fragte breve, pakker og til tider også mennesker. Det har været en lang rejse og postvæsenet har haft mange ejere, mange navne og mange funktioner. I dag er PostNord fokuseret omkring udbringningen af pakker, men danskernes behov har også ændret sig markant de seneste 20 år. Her kan du læse lidt om hvem og hvad PostNord er bygget på skuldrene af.

Læs mere

Digitaliseringen af posten og handlen

Det føles måske som det mest naturlige i verden at trykke et par gange rundt i en app, foretage en betaling og få en kvittering på, at en pakke er på vej. Men at sende og modtage pakker, som vi gør i dag, er stadig en relativt ny udvikling i vores måde at indrette vores indkøbsmuligheder, kommunikation og samfund på. I dette afsnit, kan du læse lidt om hvordan digitaliseringen blandt andet har påvirket vores måde at kommunikere og handle på.

Læs mere

Posten, samfundet og kulturen

Posten har i de sidste 400 år sat sit præg på samfundet omkring os, vores hverdag og vores kultur. Posten har haft indflydelse på alt fra moden til måden, vi kom rundt i landet. Bybilledet har ændret sig og er, med for eksempel indførelsen af husnumre, blevet formet af postvæsenets behov for at systematisere og optimere omdelingen. I Danmark har vi både cyklet med posten, ladet julemærkerne hjælpe børnene og set beboerne i Korsbæk gå på Postgaarden og spise.

Læs mere