Farligt indhold i pakker
Når du sender pakker med farligt indhold, er det vigtigt at kende PostNords betingelser og retningslinjer.
Hvilke stoffer/varer er farlige?
Farligt indhold kan omfatte en række varer og stoffer, der under særlige forhold (temperatursvingninger, kontakt med andre stoffer osv.) kan blive farlige. Selv tilsyneladende uskyldige ting som pulver skal emballeres forsvarligt for at undgå misforståelser og forsinkelser af både dine og andres pakker.
Du kan læse mere på denne side, hvad du ikke må sende med PostNord.
Hvad må du sende?
Det er tilladt at sende en pakke med farligt indhold i begrænset mængde, såfremt du sikrer at pakken er er korrekt emballeret og mærket i henhold til ADR-konventionen.
På Positivlisten for UN-numre kan du se, hvilke stoffer, der er tilladt, og hvilke betingelser der er, for at de kan klassificeres som begrænset mængde.
Vær særlig opmærksom på, at en pakke med farligt indhold i begrænset mængde højst må veje 20 kg, og at der kun må være ét stof (UN-nummer) pr. pakke.
Hvis du ved en fejl sender en pakke med farligt indhold, som ikke kan klassificeres som farligt gods i begrænsede mængder, vil pakken blive returneret til dig mod betaling eller overgivet til myndighederne. Vær også opmærksom på, at din forsendelse kan blive returneret, hvis den indeholder farligt indhold, som ikke kan sendes til udlandet. Bemærk, at den betalte porto ikke vil blive refunderet.
Ansvar
Du har som afsender ansvaret for, at transporten er tilladt og at stoffets tilstand, emballage og mærkning er i overensstemmelse med forskrifterne i ADR-konventionen og PostNords forretningsbetingelser.
På politiets hjemmeside kan du læse mere om mærkning, emballage og dokumentation: National og international transport af farligt gods
Har du brug for at vide mere når du skal sende pakker med farligt indhold kan du kontaktes os via chatten i PostNord appen.